I forbindelse med kunstmarkedet august 17 malede farveglademedlemmer i fællesskab to billeder:

Forår og Efterår

___________________

 

Se video fra Farvegladernes jubilæumsudstilling her

 

 

-- En kunstnersammenslutning i Allerød

 

Farvegladerne har udstillet på Kirkehavegård siden 2000.

Her udstiller vi 4 gange årligt, på såvel væg som gulv, malerier, foto, patchwork/vævede ting, keramik/stentøj, sten, glas, træ, smykker mm.

Vi har gennem årene haft flere musikalske arrangementer, fx jazzaftener og cabareter. Ved vores ferniseringer er der oftest musikalsk underholdning.

 

I 2004 arrangerede vi malerkurser ved kunstmaler Robert McLean.

De foregik i Henri Matisses villa ”Le Reve” i Vence.

 

I 2005 fik Farvegladerne Kvickly’s Kulturpris.

 

I 2008 forsøgte vi med Åbne Atelierdøre hos kunstnerne, men besluttede i 2009 at afholde Kunstmarked i Centerhallen i stedet. Det har vi holdt fast ved. Som navnet antyder, er det her der handles og tinges om værkerne.

Kunstmarkedet afholdes i forbindelse med Aktiv Fritid, som vi er en del af.

 

I Januar 2011 holdt vi en forsinket, fælles 10 års jubilæumsudstilling på Kirkehavegård.

 

I samarbejde med handelsforeningen og udlejer havde Farvegladerne Galleri i et ikke udlejet lokale på Torvet i bymidten i perioden okt. 2002 – april 2005. Her udstillede medlemmerne på skift i ca. 1 måned.

 

I 2005 havde vi, i forbindelse med Nat-åbent I Allerød by, malerier i forskellige forretninger, og nogle medlemmer sang og spillede på Cafeen

på Torvet samt i Kvickly’s Cafeteria.

 

Ved Allerød Kommunes 40 års fødselsdag i 2010, deltog Farvegladerne

med male-/ler workshop i Stationsbygningen.

 

I 2011 samarbejdede vi med Allerød Amatørteater om at male kulisserne

til teaterstykket ”Alt det som ingen si’r”.

 

I 2011 lykkedes det at etablere et værksted, hvor medlemmer kan tegne, male mm.

I 2015 fejrede Farvegladerne 10 års jubilæum med en udstilling i begge sale på Kirkehavegaard.

 

Hvert år afholdes i øvrigt en fest for foreningens medlemmer.